istaNyt marts 2025

ista kan nu levere CO2-rapporter på alle dine ejendomme

Vi lever i en tid, hvor kravene til bæredygtighed og gennemsigtighed stiger markant. Myndigheder, lejere, investorer og banker efterspørger i stigende grad dokumentation for energiforbrug og CO2-udledning. Det er naturligvis også et emne, der fylder meget hos os, og vi har af samme grund den seneste tid haft stort fokus på, hvordan vi kan imødekomme danskernes behov. Dette og meget mere kan du læse mere om i dette nummer af istaNyt.

Læs om CO2-rapportering

Vi ser ind i en mere bæredygtig fremtid

Man kan ikke reducere sin CO2-udledning, hvis man ikke ved, hvor meget man udleder. Derfor er det vigtigere end nogensinde at have overblik over ejendommenes CO2-aftryk for at leve op til fremtidens krav. Flere og flere ser værdien i præcise CO2-data, og med vores CO2-rapporter kan kunderne pinpointe, hvor der er plads til forbedringer – både for at optimere energiforbruget og stå stærkere i dialogen med bankerne. Samtidig stiller EU’s nye krav større forventninger til virksomheder, og her står vi klar til at hjælpe vores kunder med at navigere i den grønne omstilling.

Læs om den nye service 

ista har bæredygtigheden i sit DNA

Bæredygtighed, ESG og FN’s verdensmål er centrale værdier for ista International og en integreret del af virksomhedens strategi. ista har arbejdet med bæredygtighed længe før ESG blev et udbredt begreb og har forpligtet sig økonomisk gennem et grønt lån i milliardklassen, hvilket gør, at manglende målopfyldelse har direkte økonomiske konsekvenser.

Læs om istas DNA 

ADE® er ”the new normal”

Flere virksomheder vælger ADE® for at automatisere dataudveksling, spare tid og minimere fejl. Systemet gør regnskaber og afregninger mere effektive og udvikles løbende for at sikre en endnu nemmere håndtering.

Læs om ADE®

 

Er du på forkant med lovgivningen?

Fra 2027 skal alle målere kunne fjernaflæses, hvilket betyder, at gamle målere skal udskiftes. Dette krav, som er en del af det europæiske energieffektiviseringsdirektiv, giver forbrugerne mulighed for at følge deres energiforbrug månedligt og undgå overraskelser ved den årlige afregning.

Sådan overholder du lovgivningen 

 

Øget sikkerhed

ista har sendt en opdateret databehandleraftale ud til alle kunder, tilpasset Datatilsynets og europæiske standarder. Aftalen er blevet standardiseret for at sikre klarhed og høj sikkerhed, især efter det cyberangreb, ista blev udsat for i 2022.

Læs om istas databehandleraftale

Fremtidens grønne fjernvarme sparer energi og penge

HeatCheck-projektet, udviklet i samarbejde med DTU, har fokus på at optimere energiforbruget i boligforeninger. Projektet arbejder på at sænke temperaturen i varmesystemerne, hvilket kan reducere energiomkostninger og klimaaftryk. Ved at bruge eksisterende målere og sensorer til at overvåge radiatorernes effektivitet, bidrager HeatCheck til mere bæredygtig og økonomisk fjernvarme, samtidig med at det hjælper boligforeninger med at tilpasse sig fremtidens energikrav.

Læs om HeatCheck-projektet

 

Tidligere udgaver

istaNyt 2025
istaNyt 2023
istaNyt 2022
istaNyt 2021
istaNyt 2020
istaNyt 2019
istaNyt 2018
istaNyt 2017