Nye krav til måling af varmt vand

Et brugbart værktøj kalder Jesper Nørgaard den nye vejledning til BEK nr. 563, der omhandler individuel måling af el, gas, vand, varme og køling, og som om kort tid udgives. Vejledningen vil uddybe ændringerne i bekendtgørelsen og give guidelines til, hvordan ejendomsbestyrelser, andelshavere og administratorer kan efterleve den.

I efteråret 2015 vil Energistyrelsen og Trafikog Byggestyrelsen være endeligt klar med en vejledning til bekendtgørelsen om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling (BEK nr. 563 af 02/06/2014) som delimplementerer EU’s energieffektiviseringsdirektiv. Det lover Jesper Nørgaard fra Energistyrelsens Center for erhverv og energieffektivitet, som har arbejdet på at få vejledningen færdig.

Et brugbart værktøj

Jesper Nørgaard håber, vejledningen bliver et værktøj, der kan bruges af såvel ejendomsbestyrelser som andelshavere og administratorer, og han fortæller, at den nye vejledning vil omfatte elementer, der har betydning for brugerne, og en uddybning af de ændringer, der er i den nye bekendtgørelse.

”Det gælder ikke mindst begreberne ”teknisk gennemførlighed” og ”omkostningseffektivitet” i forbindelse med installation af målere i bestående bebyggelse, der er blandt de nye tilføjelser til bekendtgørelsen”, fortæller Jesper Nørgaard.

Generel vejledning

Vejledningen er skrevet på et generelt plan og for hver forbrugspost, er der beskrevet, hvordan man som bygningsejer eller -administrator skal forholde sig til reglerne.

”Omkostningseffektivitet, eller rentabilitet, udregnes ud fra omkostninger, besparelser samt levetid, og i vejledningen vil vi eksempelvis byde ind med, hvad vi forventer, besparelsen kan være ved overgang fra kollektiv til individuel afregning og komme med guidelines til, i hvilke situationer det vil eller ikke vil være rentabelt at installere målere i en ejendom”.

Hvad er forskellene helt konkret på bekendtgørelse 891 og 563?

”For varmt vand er forskellen, at hvor der før var krav om forberedelse til måling i nybyggeri, er der nu et ubetinget krav om installation af måler. I bestående bebyggelse skal der installeres målere under betingelse af, at det er teknisk muligt og rentabelt. For varme præciseres det, at der skal anvendes varmeenergimålere i nybyggeri og ved nyinstallering. Når der tales om nyinstallering i vejledningen, menes fortsat en ny, komplet installation. Endelig er køling kommet med i bekendtgørelsen”, fastslår Jesper Nørgaard. Han fortæller, at grunden til at bekendtgørelsen blev revideret sidste år, var, at man skulle implementere energieffektiviseringsdirektivets artikel 9 omkring måling.

Hvad kommer EU-direktivet til at betyde for bestyrelser, andelshavere og administratorer?

”Det kommer til at betyde, at de inden 31.12.2016 skal vurdere, om det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt at installere varmtvands- og kølemålere i bestående bebyggelse. Er der en gevinst at hente i form af at besparelsen overstiger investeringen, skal der installeres målere. Er der det ikke, kan man fortsætte med det gamle system. Med den nye vejledning har vi muligheden for at hjælpe med guidelines i forhold til, hvornår det er teknisk muligt og rentabelt”.

Vurdering af betingelser

Jesper Nørgaard fastslår, at det påhviler bygningsejer at vurdere, om det er teknisk muligt og rentabelt. ”Der er en gammel bygningsmasse, hvor rørføringen typisk er kompleks. Derfor er vurderingen af betingelserne lagt ud til bygningsejer”, siger han og understreger, at myndighederne udelukkende vejleder. ”Vi giver ikke dispensation og kommunen skal heller ikke ansøges om fritagelse fra betingede krav, som f.eks. varmtvandsmåling i bestående bebyggelse”.

Varmeenergimålere i nybyg og ved nyinstallering

Varmeenergimålere skal nu anvendes ved måling af varme i nybyggeri og ved nyinstallering. ”Der har været rygter i branchen om, at de ældre fordampningsmålere er blevet ulovlige. Det er de ikke! De gængse typer af varmefordelingsmålere på hver radiator kan fortsat anvendes i bestående bebyggelse”, lyder det fra Jesper Nørgaard.

Interviewet med Jesper Nørgaard blev lavet før Folketingsvalget, hvor målerområdet efterfølgende er blevet ressortomlagt til Transport- og Bygningsministeriet. Fremover har Trafik- og Byggestyrelsen ansvaret for målerbekendtgørelsen.