
Øget sikkerhed
ista har netop sendt en ny databehandleraftale ud til alle sine kunder. Databehandleraftalen er opdateret og tilpasset, så den efter ønske fra vores samarbejdspartnere nu følger Datatilsynets og de europæiske standarder.
”ista benytter en standardiseret databehandleraftale overfor alle kunder. Belært af det cyberattack, vi på internationalt plan var udsat for i 2022, er en ensartet og standardiseret databehandleraftale med til at sikre, at alle kunder præcist ved, hvad de kan forvente af ista. Vores mål er derfor fortsat at standardisere på europæisk plan for derved at optimere og have den højst mulige sikkerhed”, siger Technical manager og dataansvarlig i ista, Jens Lunding.
Alle ista’s kunder har fået information om den nye databehandleraftale.