Hele samfundet er ramt af Covid-19. I ista har vi taget alle de forholdsregler, vi kan, for at få tingene til at glide så let som muligt for alle vores kunder. Men vi er også bevidste om, at tingene skal fungere, når vi kommer ud på den anden side af denne krise.
Fordeling af fair forbrug og indeklima er top of mind i branchen. Netop for at være helt i front, arbejder vi i ista løbende på at udvikle og tænke i nye baner, der kan forbedre indeklimaet og dermed skabe sundere boliger for beboerne over hele Danmark, ligesom vi gør alt, hvad vi kan for at sikre et fair forbrug til danskerne.
Med den udvikling, der er i forhold til såvel vores varmefordelingsmålere som vores fugtmålere, har vi faktisk arbejdet på at forbedre netop indeklimaet i boligerne igennem en lang årrække, og med vores T-Logger – temperaturmåler – tager vi skridtet videre i forhold til at give beboerne den optimale rådgivning og vejledning, når det handler om at skabe en sund bolig.
For at fremme bæredygtigheden på målrettet vis, har vi valgt nogle indsatsområder, hvor vi er særligt aktiv.
Hands-on klimavenligheden, der direkte gavner forbrugeren, er utroligt vigtig, men samtidig mener jeg også, det er vigtigt, at vi som koncern tager turen op i helikopteren og ser på miljøvenlighed og klimamål i et bredere perspektiv.
Vores primære mål er i princippet at hjælpe vores kunder og beboere med at yde en indsats for miljøet, for som der står i vores CSR-strategi, er det ikke bare ista som virksomhed, der skal engagere sig og tage bæredygtig og social action, vi vil også gerne give andre muligheden for at gøre det samme. For at fremme bæredygtigheden på målrettet vis, har vi valgt nogle indsatsområder, hvor vi er særligt aktive:
- Miljø og energieffektivisering: Ved at spare på ressourcerne på alle områder i virksomheden er vores mål at være klimaneutrale i 2050. Siden 2016 har vi arbejdet med at energioptimere virksomheden, og fremadrettet er målet at opnå en forbedring i energieffektiviteten på 1,3% om året i alle istas afdelinger verden over.
- Markedet - innovative services og produkter: Vi vil hjælpe vores kunder med at have reduceret deres CO2-udledninger med 10% i 2030.
- Samarbejdspartnere: Fra 2050 er målet, at vi udelukkende vil samarbejde med bæredygtige og klimaneutrale leverandører.
- Samfund – bevidsthed og uddannelse: ista vokser, og dermed er vi med til at skabe økonomisk vækst og jobmuligheder, samtidig bidrager vi til et transparent forbrug til gavn for klimabeskyttelsen.
Og så gør vi naturligvis, hvad vi kan for på globalt plan at leve op til istas fem udvalgte verdensmål.
I dette nummer af istaNyt kan du bl.a. læse om vores nye T-Logger, men du kan også læse om, hvorfor Jesper Telcs fra Boligkontoret Danmark – efter at have insourcet igennem flere år – nu mener, at outsourcing af såvel forbrugsregnskaber som af dialogen med beboerne i boligselskaberne er fremtiden. Du kan også læse den fine historie om, at jeg på vegne af istas medarbejdere for nylig kunne overrække en check på 56.000 kr. til De Danske Hospitalsklovne.
Herudover kan du læse om, hvordan vi i ista tackler sikkermail. Faktisk var vi blandt de første, der indførte systemet. Det skal ingen hemmelighed være, at det afstedkom en del kommentarer fra kunder, men vi gjorde det for at sikre, at både vi som leverandør og ikke mindst boligselskaberne kan leve op til de nye lovkrav på området.
Noget, du også kan læse om, og som til gengæld ikke er et lovkrav, men et begreb ista har indført for at hjælpe beboere såvel som boligselskaber, er Straksafregning. Tidligere kunne en fraflyttet beboer vente over et år på at få en endelig opgørelse over sit forbrug, og boligselskabet skulle bruge tid og ressourcer på at finde frem til beboeren for at afregne. Det var uhensigtsmæssigt for alle. Derfor indførte vi Straksafregning.
For vores daglige mål i ista er bl.a. at gøre tilværelsen nemmere og bedre for både beboere og for boligselskabernes administrationer, og i bestræbelserne på at gøre det, stiler vi samtidig efter at gøre det effektivt, bæredygtigt og med fremtiden for øje.
Jeg håber, at du tager godt imod dette nummer af istaNyt og ønsker dig god læselyst!
Benny Mathiesen
Adm. direktør
PS: Har du ros eller ris, en god idé til magasinet eller til ista, vil jeg sætte pris på at høre fra dig på benny.mathiesen@ista.dk